Hvorfor tilbyder vi årsaftaler?

Da vi er en del af tekstilbranchen, som efterhånden er meget kendt for sine forurenende aftryk, hvilket vi erkender fuldt ud, har vi tænkt meget over - og det gør vi stadig - hvordan vi driver vores forretning på en måde, der er både ansvarlig og meningsfuld for både os og vores kunder.

Vores årsaftaler er uden tvivl en af de tilgange, vi bedst kan lide at føre vores forretningsdrift efter, fordi den giver os mulighed for at tilbyde vores service på en måde, der er gennemtænkt og tilpasset til virksomheders behov i alle størrelser. 

Essensen af vores årsaftaler er, at vi i samarbejde med vores kunder planlægger og bestiller et samlet antal tryk, som vi derefter lagerfører hos os i op til et år.
Det betyder, at vores kunder ikke behøver at afgive større ordrer fra starten af vores samarbejde.
I stedet kan de bestille produkter løbende, baseret på en nøjagtig efterspørgsel, og når deres behov opstår.

Disse aftaler giver os også mulighed for hurtigt at producere de nødvendige oplag, da vi allerede har tryk og design klar i vores produktion.  

Men hvad er tanken bag vores årsaftaler?  

Selvom vores branche ikke er kendt for sin bæredygtighed, betyder det ikke, at vi ikke tager ansvar eller stræber efter at producere på en ansvarlig måde. Tværtimod ønsker vi at være så ansvarlige som overhovedet muligt.
Med vores årsaftaler forsøger vi aktivt at reducere overproduktionen, ved kun at producere de produkter, vi ved bliver brugt.
Når det kommer til merchandise og profiltøj, ser vi en tendens til at bestille større mængder trykt textil fra start, i håb om, at det vil passe til fremtidige behov, såsom nye medarbejdere.

Her ser vi et problem i, at der ofte bliver produceret en masse merchandise og profiltøj, som ender i kasser på arbejdspladsen og aldrig bliver brugt, fordi det i sidste ende ikke passer til nye medarbejdere eller lignende. 

Ved kun at have bestilt tryk ved samarbejdets begyndelse kan nye medarbejdere altid komme forbi os og prøve størrelser og pasformer, så vi sikrer os, at vi producerer noget, der passer til den enkelte. Vi tilbyder også gerne at sende størrelsesprøver og forskellige pasformer ud til dem, som ikke har mulighed for at besøge vores showroom. 

Tilbage til blog