DHL Stafetten
Share
DHL Stafetten er en begivenhed, der hvert år indtager en særlig plads hos os - ikke fordi at det er et tidspunkt, hvor vi har travlt, men muligheden for at skabe noget, som strækker sig langt udover selve DHL Stafetten.
Vi stiller altid både os selv og vores kunder spørgsmålet:
Hvad får man egentlig ud af en T-shirt, som kun kan bruges til én begivenhed, f.eks DHL Stafetten?
Hos blødt. ser vi DHL Stafetten som en genial mulighed for virksomheder, til at skabe profiltøj og merchandise der strækker sig langt ud over selve begivenheden og dagen, og har værdi derudover.
På selve dagen er alle iført profiltøj, og der er eksponering af virksomheders logoer og designs overalt. Men det er ikke dér, at virksomheder skiller sig ud, skaber opmærksomhed eller gør indtryk - det er efterfølgende.
Derfor går vi meget op i, at få skabt profiltøj til de virksomheder, vi hjælper, som både er af høj kvalitet, ser fedt ud og holder længe, og dermed noget som medarbejderne ønsker at bruge udover til DHL Stafetten.
Det er nemlig når medarbejderne trækker i eksempelvis t-shirten en dag i fitnesscenteret, når de er ude at løbe, går en tur, er nede at handle eller andet, at tøjet reelt set udnytter sit fulde potentiale og tilføjer markedsføringsværdi til virksomheden - for det er netop i sådanne situationer, at det skiller sig ud, skaber opmærksomhed og gør indtryk.
Hos os går pris og kvalitet hånd i hånd - vi ved godt, at vi ikke er den billigste løsning på markedet - og søger man den billigste løsning, en kvalitet der passer dertil og en "éngangs T-shirt”, så er vi helt sikkert ikke det rigtige valg.
Men hvordan skaber man så profiltøj, som medarbejderne elsker at bruge igen og igen?
Vi ser tydeligt, at design spiller en central rolle, sammen med produktets kvalitet og komfort.
Vi elsker at hjælpe virksomheder med at tænke ud af boksen og skabe et unikt design, som eventuelt går ud over det traditionelle firmalogo. Derudover er holdbarheden afgørende. Ved at have holdbarhed og kvalitet i fokus, opnår vi en mere ansvarlig tilgang og produktion. Noget af det bedste man kan gøre, er nemlig at bruge det man allerede har - længe. Derfor støtter vi ikke op om at lave en t-shirt eller andre produkter, som kun har til formål kun at tjene til DHL Stafetten eller en anden bestemt begivenhed.
Dog er vi så heldige, at stort set alle vi hjælper, forstår og deler samme tilgang som os - og når vi snakker med virksomheder, som i første omgang kontakter os for at få lavet en T-shirt eller andet til én bestemt begivenhed, lykkes vi altid med, at vi i samarbejde får skabt noget fedt profiltøj, som medarbejderne elsker. På den måde ender vi med at skabe en bredere og mere meningsfuld anvendelse af profiltøjet, end først tænkt- det er netop dér, at vi ser os selv som vindere.